Restaurant i Aarhus

Velkommen til Mad & Kaffes restaurant i Aarhus

Snart åbner Mad & Kaffe i Aarhus, og vi glæder os til at byde dig velkommen i vores første restaurant uden for København. Her tager vi alt det bedste fra Mad & Kaffe med til Smilets By: afslappede omgivelser, en uformel stemning og en kærlighed til gode råvarer, god kaffe og mad, der kan nydes fra morgen til aften.

Vores restaurant i Aarhus bliver et sted, hvor du kan slå dig ned til brunch, nyde en hyggelig frokost eller samle vennerne til et afslappet aftensmåltid. Vi arbejder på at skabe et sted, der både føles som Mad & Kaffe og samtidig passer til Aarhus, byens stemning og de mennesker, der skal bruge restauranten.

Besøg vores restaurant i Aarhus

Mad & Kaffe i Aarhus bliver et sted, hvor du kan tage en pause fra byens tempo og nyde god mad, god kaffe og en stemning, der inviterer til nærvær. Uanset om du kommer forbi til morgenkaffe, brunch, frokost eller aftensmad, er målet det samme: at skabe et rart sted at være.

Restauranten kommer til at ligge centralt i Aarhus i et lokale med store vinduer, masser af lys og god plads til udeservering. Indenfor bliver der omkring 55 siddepladser, så stemningen kan forblive intim, hyggelig og levende på samme tid.

Hos Mad & Kaffe i Aarhus vil du møde en rød tråd til vores andre restauranter, men lokalet får også sit eget udtryk. Vi vil ikke bare kopiere København. Vi vil skabe en restaurant, der passer til Aarhus, og som føles naturlig i byen fra første dag.

Mad til den store og lille sult

Hos Mad & Kaffe i Aarhus kan du stille både den store og den lille sult fra morgen til aften. Vi starter dagen med vores populære byg-selv-brunch, hvor du selv sammensætter din tallerken med de retter, du har mest lyst til. Sammen med friskristet baristakaffe, juice og gode råvarer er det en oplagt start på dagen.

Senere på dagen skifter stemningen, og frokost- og aftenkortet byder på comfort food, smagfulde retter og noget godt i glasset. Her kan du komme forbi til en rolig frokost, en tidlig middag eller en aften med venner, hvor maden er god, stemningen er afslappet, og priserne er til at være med på.

Kaffe er selvfølgelig også en stor del af oplevelsen. Det er halvdelen af vores navn, og derfor gør vi os umage med hver eneste kop, uanset om du skal have den to-go, til brunch eller som afslutning på måltidet.

Bliv inspireret til dit næste besøg

Følg os på Instagram for et smugkig ind i Mad & Kaffes univers. Her deler vi små glimt af vores menukort, kommende events, sæsonens nyheder og alt det, der sker både før og efter åbningen i Aarhus.

Måske finder du inspiration til din første brunch hos os, en hyggelig frokost eller en aften, hvor du bare har lyst til god mad i afslappede rammer. Vi glæder os til at dele vores passion for mad og kaffe med jer i Aarhus.

Restaurant i Aarhus til større selskaber

Skal du fejre en særlig anledning? Hos Mad & Kaffe i Aarhus får du mulighed for at samle dine nærmeste til brunch, frokost eller middag i hyggelige og afslappede omgivelser.

Restauranten får en intim størrelse med omkring 55 siddepladser indenfor, og de store vinduer og udeserveringen er med til at skabe en levende ramme omkring besøget. Her bliver der plads til gode samtaler, smil og lækre retter, uanset om I fejrer fødselsdag, venindefrokost, familiedag eller noget helt fjerde.

Vores personale sørger for at skabe de bedste rammer, så I kan læne jer tilbage og nyde dagen.

Mad & Kaffe running

Er du til løb og kaffe? Så skal du være med i Mad & Kaffe Running!
Flere gange om måneden inviterer vi til gratis morgenløb i samarbejde med Løberen. Efter løbeturen slutter vi af med en kop kaffe, og vi lover, at du ikke går sulten hjem – lyder det ikke skønt?

For dig, der bor på Vesterbro, er det endnu nemmere at deltage, da vi ofte starter fra vores restaurant der. Så ingen undskyldninger for at blive væk!

Hold øje med vores kommende Mad & Kaffe Running-events på vores Facebook-side. Vi glæder os til at se dig til en løbetur, der både sætter pulsen op og humøret i top!

Mad & Kaffes andre restauranter

Er du ikke lige i Aarhus? Så kan du opleve samme skønne atmosfære og gode smage på vores andre lokationer i København. Uanset hvor du besøger os, lover vi, at du aldrig går sulten hjem. Ses vi?

Frederiksberg

Vesterbro

Amager