
Her startede det hele. Én café på Sønder Boulevard og en enkel idé: du krydser selv af, hvad du vil have på bordet. Ti år efter kan du besøge os fem forskellige steder, men Vesterbro er stadig det første.
Vi åbner kl. 8.30 med brunch, går videre til frokost og slutter af med et glas vin, mens solen går ned. Maden laver vi fra bunden på sæsonfriske råvarer, og kaffen er vores egen, ristet af Copenhagen Coffee Lab.
Men stemningen er stadig helt nede på jorden, og priserne holder vi på et niveau, hvor alle kan være med.

Brunch, kryds selv af
Vi ligger på Sønder Boulevard 68, ud til det grønne bælte, der deler gaden. Kødbyen er ti minutters gang, og Folkehuset Absalon ligger lige overfor. Det er den slags nabolag, hvor folk sætter sig med en kop kaffe og bliver siddende længere, end de havde tænkt.
Indenfor er der omkring 70 pladser og plads til at tale sammen. Ingen fine fornemmelser. Bare et sted, hvor du kan slå dig ned, om du er her til brunch med familien, frokost på farten eller et glas vin efter arbejde.
Når vejret er til det, rykker vi ud på fortovet med 30 pladser, og så er det bare at finde en plads i solen med bylivet på Sønder Boulevard omkring sig.
Fra vi åbner kl. 8.30, til køkkenet lukker om aftenen, finder du sæsonfriske råvarer på menukortet på vores café på Vesterbro.
Morgenen står på brunch, frisk kaffe og juice. Midt på dagen er det smørrebrød på rugbrød og surdej, og det går vi virkelig meget op i. Vil du have noget andet, er der steak tartare og M&K burgeren.
Når aftenen falder på, er der lette retter at dele og større retter, et glas vin og fadøl fra To Øl.
Menuen skifter med sæsonerne.
Kryds selv af. Små retter fra bunden, sat sammen som du vil. I weekenden til kl. 13.
Se brunchmenuenSmørrebrød med et twist, lette retter at dele og større retter. I weekenden fra kl. 13.30, søndag til kl. 16.
Se frokostmenuenLette retter at dele og større retter, et glas vin og en fadøl fra To Øl. Køkkenet lukker kl. 19 man til lør.
Se aftenmenuenTo timer hver fredag, hvor vi skruer ned for priserne på drinks, vin og øl. Drop ind efter arbejde, eller book bord, hvis du vil være sikker på en plads. Fra kl. 17 kan du bestille fra aftenkortet, hvis sulten melder sig.

Fredagsbar, hver fredag kl. 16–18
Har du noget at fejre, holder vi gerne festen og lader bylivet passere forbi det grønne bælte udenfor. Frokost eller aften, I bestemmer.
Personalet står for resten, så I kan blive siddende og tale færdig. Skriv til os med dato og antal, så finder vi ud af det.
Op til 30 gæster
Frokost eller aften


Vi mødes uden for døren
Er du til løb og kaffe, så kom med. M&K Running er vores løbeklub, og den bor her på Sønder Boulevard. I ulige uger starter fredagsløbet kl. 7 fra caféen, og mandag, onsdag og lørdag løber vi fra M&K Hub i nummer 65.
Det er gratis at løbe med, og efter fredagsløbet spiser vi morgenmad sammen. Bor du på Vesterbro, har du ingen undskyldning.
Se løbeprogrammetEr du ikke på Vesterbro? Du finder den samme kaffe og det samme kort på vores fire andre caféer. Vi ses på din lokale Mad & Kaffe.